.
Visit Elsinore
Visit Elsinore sportfishing
plusdyr
Ejendomsmæglere
Home ejendomsmæglere Helsingør
Kongensgade 8
Helsingør
plusdyr
Bed and Breakfast Nordsjælland
Bed and Breakfast
Helsingør
Parnell Konservative
Pia Renard Klinisk Tandtekniker
Klinisk Tandtekniker
Pia Renard
Rungstedvej 29 
2970 Hørsholm
Tlf:4848 4648
plusdyr
Helsingør Havfiskeri lystfiskere
Havfiskeri Fisketure
Lystfiskeri
plusdyr
Print bykort med parkeringsoversigt for Helsingør  Danish
plusdyr
Restauranter i Helsingør sportfishing
plusdyr
plusdyr
 Download city maps and parking survey here sportfishing
plusdyr
What's in Elsinore and the surrounding area sportfishing
plusdyr
Get Elsinore Harbour Cruice inventory PDF Elsinore Harbour Cruice inventory
Helsingør
 Shakespeare Hamlet

Siden er flyttet til: ElsinoreHelsingør Turistforening

Hornbæk Turistforening

Hornbæk Turistforening

Hornbæk Fiskerleje og By er opkaldt efter den bæk (nuværende Vesterbæk), der afvander Hornbæk Sø (oprindelig Horne Sø og senere Horneby Sø) og som løber ud i Kattegat. Navnet optræder første gang i et brev fra omkring 1173, da kong Valdemar den Store forærer Esrum Kloster et skovområde, hvis østgrænse netop er Horneby Sø og Hornbækken. Selve bebyggelsen kendes derimod først langt senere i kilderne. I 1497 benyttes navnet første gang om den bebyggelse, som ligger mellem de to bække Vesterbæk og Østerbæk. Navnets forled: Horn betyder et fremspring og her er der efter al sandsynlighed tale om det fremspring - horn eller næs - som tydeligt ses endnu - også kaldet Søtippen. Horneby Sø blev i 1796 solgt til fire Hornbæk-bønder, og dermed blev navnet også ændret til Hornbæk Sø.

Den lange vej til sognekirken i Tikøb, fik i 1588 hornbækkerne til selv at bygge deres egen kirke. Sidenhen er Hornbæk Kirke blevet fornyet to gange, senest i 1737. I markbøgerne fra 1681 ses byen at bestå af 4 små gårde og i alt 23 huse. I 1771 ses, at byen da havde 39 familier, hvoraf langt de fleste var fiskere. Desuden var der tre bønder, et par skomagere, skræddere, betlere, en enkelt smed og en kromand.

Fra folketællingerne fra 1787 og 1801, ser vi erhvervsfordelingen udvikle sig fra at være tungtvejende fiskeri til mere varieret. I 1787 har 85 % af befolkningen fiskeri/husmand som erhverv, hvor det i 1801 har ændret til kun 48 %. Til gengæld ser man at der i 1801 er 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk, noget der tyder på at handelssøfarten har vundet indpas.

Udsigt fra taget på Hornbæk Kro mod øst ca. 1902

 Man forstår godt at Hornbækkerne ønskede sig en havn, så man kunne få større fartøjer landet, og ikke kun de mindre både der kunne trækkes op på land. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der kun bestod af en mole, og gjorde det muligt at lande med noget større både. Man skulle helt hen til 1870 før havnen blev etableret med to moler og indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er jo som bekendt blevet udvidet ganske væsentlig siden dengang.

I begyndelsen af 1800-tallet havde lejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig Kaperførerne fra Hornbæk. Hornbæks søfarende fik vind i sejlene da de sammen med folk Gilleleje, Ålsgårde og især Helsingør, markerede sig i Kapervirksomheden. En del af de ældste huse der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand kapervirksomheden har givet.

Selvom der igennem 1800-tallet også var tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By, så skete den store forandring i 1870'erne, da en gruppe kunstnere "opdagede" Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen.http://www.smilingglobe.com/imgforening/hornbaekcityf-1.jpg

Gadebillede fra Hornbæk footgraferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk
 

Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand.

Med indvielsen af Hornbæk-banen i 1906, blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne i de stadig flere pensionater, på kroen eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sands Plantage (Horneby Sand), efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-83. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat (A.R. Friisvej). Området omkring nuværende Kystvej blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse.

Hornbæks fire gårde var Søgaard (den senere Hotel Bondegaarden), Ellensgaard, der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller Ewaldsminde samt Sandgaarden, der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.

Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer Holmegaarde og Stenstrup. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag at de bor i Hornbæk, skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med Sauntes nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.

Udsigt fra taget på Hornbæk strand
 

Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle Hornbæk Kro blev fornyet til det fashionable Hornbæk Badehotel i 1935 - og her blev Hornbæk Revyen yderligere et trækplaster for landliggere og turister.

Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er Hornbæk Havn, der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.

Datidens fiskersamfund lå med en ringe infrastruktur relativt isoleret, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Hornbækkerne kaldte således de fjerntboende Gilleleje-fiskere for ”kinesere”, og gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige lejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For gillelejerne havde ikke den store respekt for Raagelejefiskerne og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.

Hornbæk Turistforening

Hornbæk Turistforening blev stiftet den 13. april 1939 ovenpå resterne af Turistforeningen for Tikøb Kommune, der blev nedlagt samme dag.

Gadebillede fra Hornbæk footgraferet 22/7 1974 af Anne-Sofie Rubæk
Hornbæk Turistbureau på hjørnet af Lars Kuhlmanns Vej og Strandvejen 22/7 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk

Forud for oprettelsen sagde daværende turistchef for Danmark, Mogens Lichtenberg, bl.a.: Det er i Hornbæk i mere end nogen anden dansk By et offentligt Anliggende, at der skabes et Organ til Overvaagelse og Varetagelse af Turismen, og jeg drister mig endda til at erklære, at dette ikke blot er en Sag af lokal Interesse, men endog af Betydning for hele den danske Nation. Hornbæk er gennem sin Beliggenhed og de særegne Naturrigdomme, den er i Besiddelse af, et af de faa internationale Badesteder, Danmark ejer, og det vilde være en Forbrydelse imod den danske Nation, om et saadant Aktiv blev slet forvaltet.
Egentlig var det meningen at foreningen skulle hedde Turistforeningen for Hornbæk og Omegn, men manHornbæk Turistforening. I foreningens formålsparagraf hed det bl.a.: - at foreningen skulle drage omsorg for den bedst mulige betjening fra byens og dens borgeres side af såvel fastboende som midlertidige gæster.

For at dette arbejde skulle kunne lykkes, var det foreningens opfattelse, at det var meget nødvendigt, at det allerede eksisterende turistkontor blev fortsat. Foreningens første bestyrelse, der havde Johan Ahrendt-Jensen som formand og Otto Sødring, Jens Nielsen, Christian Jørgensen og Alma Redder som bestyrelsesmedlemmer, ansøgte derfor straks Tikøb Sogneråd om et tilskud til driften. Sognerådet bevilgede 250 kr til driften i driftsåret 1939/40.

Foreningen driver stadig Hornbæk Turistinformation - nu med lokaler på Hornbæk Bibliotek - og fortsat med kommunalt tilskud.

 
Det Lille The & Kaffehus Helsingør
Det lille kaffe the hus helsingør
plusdyr
Sundtoldsmarked 2020
Sundtoldmarked Helsingør Denmark
lørdag den 22. august 2020
plusdyr
Slagter Baagø
Slagter Baagø Helsingør
Bjerggade 3
Tlf.: 49 21 11 84
plusdyr
Café Olai Elsinore Denmark
Åbningstider:
Man. - Fred. 10,30 - 22,00
Lørdag 10,00 - 22,00
Søndag 12,00 - 22,00
Tlf.: 49 20 16 07

Bordbestilling

plusdyr
Café Olai Gavekort
plusdyr
SILVERLINE GULD & SØLV
<silverline Guldsmede helsingør
plusdyrSachi Sushi Stjernegade 15 Helsingør

Helsingør Turistbureau

Helsingør Turistkontor

Helsingør turistforening turistkontor