Tirsdag den 17. november 2009 er der kommunalvalg.

Kommunalvalget er din mulighed for at få indflydelse på, hvordan den politiske ledelse i din kommune skal være.

Tre uger før valget er der mulighed for at afgive sin stemme pr. brev på følgende steder:

Du kan også brevstemme i hjemmene, på ældrecentre m.v. Datoerne for  brevstemning i hjemmene bliver formentlig tirsdag den 10. november og onsdag den 11. november. Der skal indgives ansøgning herom til Folkeregistret. Nærmere om ansøgningsfrister følger.

Kandidatlister til kommunalvalget kan afhentes i Serviceafdelingen, borgerservice og på de større biblioteker  fra begyndelsen af august måned.

Hvordan stemmer jeg ?

For at stemme, skal du henvende dig på det valgsted som står på det valgkort som du har fået tilsendt med posten.

Det typiske valgsted består  af et bord hvor der sidder nogle valgtilforordnede som du henvender dig til for at få udleveret en stemmeseddel. samtidig bliver dit valgkort tjekket med en personliste og du skal eventuelt legitimere dig.  De valgforordnede registrerer nu at den valgret der tilhører dit CPR. nummer nu er brugt

Et du i tvivl eller ønsker du hjælp er der en person eller en oplysningsskranke hvor du kan søge vejledning.

BEMÆRK!  Du kan ikke spørge nogen tilråds om hvorvidt de mener du skal stemme på den ene eller den anden kandidat, ligesom de valgforordnede under ingen omstændigheder må vejlede dig i hvor du kan sætte dit kryds.  Det er helt dit eget valg og i valglokalet må der overhovedet ikke være nogen politisk tilkendegivelse, og du må ikke diskutere politik med andre i lokalet.

I valglokalet er der ligeledes opstillet en række stemmebokse og lokalet er typisk opdelt således de der har stemt ikke kan påvirke dem der ikke har stemt, og det er under hele ceancen IKKE tilladt at ytre politiske meninger eller tilkendegivelser.

Når du er klar. går du ind i stemmeboksen hvor der ikke må være andre end dig selv. Du skal bare give dig god tid. uanset hvor mange der venter i kø. Læs stemmesedlen grundigt igennem og når du har foretaget dit valg, folder du stemmesedlen sammen så ingen kan se hvor du har afkrydset.

Du forlader stemmeboksen til den modsatte side og lægger din sammenfoldede stemmeseddel i valgurnen der er placeret lige udenfor stemmeboksene.

Flere samtidige valg:

Ofte er der flere valg der skal træffes/afvikles i samme valghandling, det gælder f. eks. til kommunalvalg hvor der på stemmesedlen er  afkrydsningsfelter for en Borgmester, - - afkrydsningsfelt for regionsformand og afkrydsningsfelter for de enkelte partiers kandidater. Er du førstegangsvælger kan det virke lidt forvirrende men giv dig god tid i stemmeboksen

Det er også ofte der udleveres flere stemmesedler hvis det er mere hensigtsmæssigt når der skal træffes flere valg ved samme valghandling.

Når du afgiver din stemme på et politisk parti kan du enten sætte et kryds ved en bestemt kandidat, eller du kan sætte et kryds ved partiet, hvor stemmen så går til partiet i forhold til fordeling af kandidater i byrådet / folketinget  

For at stemme til folketingsvalget skal man være fyldt 18 år og være dansk statsborger. Reglerne for at kunne deltage ved folketingsvalget er dermed mere stramme end til kommunalvalget, hvor man blot skal have en opholdstilladelse for at være stemmeberettiget. Alle stemmeberettigede i Danmark får tilsendt et valgkort. Hvis man er syg eller på anden måde forhindret i at møde op på valgdagen, kan man brevstemme ved at møde op på folkeregisteret med gyldig legitimation. Stemmen skal dog senest været afgivet dagen før valget. Danske statsborgere, der er bosiddende eller opholder sig i udlandet, kan stemme ved at henvende sig til en dansk ambassade eller konsulat. For at stemmen er gyldig, skal den være nået hjem inden klokken ni på selve valgdagen.

Et mandat betyder, at man får en af de 179 pladser i Folketinget. 175 mandater skal vælges i Danmark, mens Grønland og Færøerne hver vælger to. Når der er valg, bliver Danmark opdelt i 103 opstillingskredse. Her vælger borgerne 135 af de kommende folketingsmedlemmer. De 135 kredsmandater fordeles mellem opstillingskredsene ved at sammenligne antallet af vælgere, indbyggere og befolkningstætheden i kredsene. Fordelingen udregnes og opdateres hvert femte år. De sidste 40 mandater er dem, man kalder tillægsmandater. De skal udligne skævheden i fordelingen af kredsmandater, så det endelige antal pladser, et parti har i Folketinget, svarer til den andel af stemmerne, partiet har opnået på landsplan. København får 4 tillægsmandater, øerne får 16 og Jylland 20.

Hvis man stemmer på partiet, er man med til at afgøre, hvor mange mandater partiet får. Hvert mandat kræver cirka 20.000 stemmer. Hvis man stemmer personligt, er man også med til at bestemme, hvilke kandidater, der skal have et mandat og dermed en plads i Folketinget. Bliver din kandidat ikke valgt ind, går din stemme til partiet.

Hvis jeg helst vil stemme på Lars Lykke, kan jeg så det?

Mange bliver overrasket over, at de navne, der står på valgsedlen, ikke er dem, man kender fra fjernsynet. Det skyldes, at man kun kan opstille i de lokalkredse, der ligger inden for den amtskreds, kandidaten hører til. Derfor kan du kun stemme på eksempelvis Lars Lykke, hvis han er opstillet i din valgkreds. Hvis du vil have indflydelse på, om han bliver valgt ind, skal du stemme på partiet Venstre. Jo flere stemmer partiet får, jo flere mandater får det valgt ind i Folketinget, og jo større chance er der for, at Lars Lykke er blandt.

Hvornår er min stemme ugyldig?

Hvis man stemmer blankt eller ikke sætter sit kryds præcist nok, er stemmen ugyldig. Er man brevstemmer og har stemt på en kandidat, men skrevet et forkert parti på sedlen, er den også ugyldig, fordi der så er tvivl om, hvad man mener. Hvis man derimod blot skriver kandidatens navn forkert, er stemmen gyldig. Årsagen til, at man stemmer med blyanter, er netop for at sikre, at krydset ikke bliver tværet ud eller på anden måde bliver utydeligt, så stemmen bliver ugyldig. Desuden er det ugyldigt at sætte mere end et enkelt kryds.

Sofavælgeren er ofte i centrum, når der er lav stemmedeltagelse ved folketingsvalgene. Begrebet opstod dog i forbindelse med en folkeafstemning om ændring af Grundloven i 1939. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede at afskaffe det daværende Landsting via en ændring af Grundloven, mens Venstre var imod.

På daværende tidspunkt kunne en grundlovsændring kun vedtages, hvis 45 procent af alle stemmeberettigede stemte for. Da valgdeltagelsen tegnede til at blive lav, opfordrede flere venstrefolk, blandt andre Oluf Kragh, vælgerne til at blive hjemme i sofaen, hvis de ønskede et nej til grundlovsændringen.

Efter afstemningen havde cirka 966.000 vælgere stemt for en grundlovsændring, mens kun 86.000 vælgere havde sagt nej. Det svarede til et flertal for ændringen på knap 92 procent af stemmerne.

Umiddelbart et klart ja, skulle man tro. Men det samlede antal stemmeberettigede overgik to millioner mennesker, og derfor havde kun 44,5 procent af de stemmeberettigede stemt for grundlovsændringen, og det var altså ikke nok.

Efterfølgende kunne man i det satiriske hæfte Blæksprutten finde en tegning, der forestillede Christiansbrogs slotsplads, hvor statuen af Frederik VI højt til hest med påskriften "Grundlovens giver" var udskiftet med Venstres Oluf Kragh siddende i en sofa med skriften "Sofavælgerens giver".